Produktionschef
Vil du være en vigtig brik i en turn-around i en spændende virksomhed?
pdc teknik a|s i Helsinge er i gang med en større turn-around og søger i den forbindelse en knalddygtig produktionschef, som bliver en meget central person i den nye organisation.
Virksomheden pdc teknik a|s har gennem årene etableret sig som én af landets teknisk ledende virksomheder inden for kundespecifikke trykstøbte aluminiumsemner med efterfølgende CNC-bearbejdning, lakering og evt. montageopgaver. Firmaets referencer omfatter mange af landets teknisk mest udfordrende virksomheder. Firmaet har gennem årene haft en ekspansiv investeringspolitik og råder i dag over et moderne produktionsapparat med et uudnyttet potentiale.
Lige nu mangler vi en visionær og kreativ produktionschef, som kan give virksomheden det løft, som den fortjener.
Jobbet Som produktionschef bliver du ansvarlig for at lægge planer for den fremtidige drift og de nødvendige nye tiltag samtidig med at sikre det optimale udbytte af den daglige drift, produktionsplanlægning, indførelse af LEAN og optimering af alle forretningsprocesser. Du bliver tovholder på produktivitetsudviklingen og har et velfungerende dataopsamlings system til rådighed i ERP systemet C5. Personaleledelse og –udvikling, d.v.s. vurdere kvalifikationerne hos medarbejderne og sikre det nødvendige niveau.
Dine faglige kvalifikationer Du har alle dine værktøjer på plads, og du • har en maskinteknisk baggrund og har fungeret som produktionschef i min. 7 år • har erfaring med både ordre- og serieproduktion • er skrap til IT, MS-Office produkter og god erfaring med ERP systemer, gerne C5 • har arbejdet med LEAN • har erfaring med opfølgning og opfølgningssystemer samt udvikling heraf • har vist stærke resultater inden for effektivisering, produktivitetsudvkling, procesoptimering og organisationsudvikling • har erfaring med indkøb og supply chain management • er vant til at arbejde med ISO 9000 og til at honorere skrappe krav fra krævende kunder.
Dine personlige kvalifikationer Vi forventer, at du • er en kreativt tænkende person med gode analytiske egenskaber • formår at bryde gamle vaner ved at implementere en forandringsvillig kultur, hvor du går forrest med inspiration, motivation og kommunikation. • er vedholdende og sætter en ære i, at produktionen kører optimalt m.h.t. kvantitet, kvalitet og økonomi. • er god til at skabe et godt miljø og en stærk kultur • taler og skriver engelsk på højt niveau • kræver resultater af dine medarbejdere og af dig selv
For den rigtige person er dette et spændende og udfordrende job i en meget spændende virksomhed med et stort potentiale. Du kan forvente frie tøjler under ansvar, og der er rigtig gode muligheder for at få succeser hurtigt.
Ansøgning Lyder jobbet interessant for dig, skal du sende din skriftlige ansøgning hurtigst muligt til
Teknik Bureauet ApS Klampenborgvej 237, 4 sal 2800 Kgs. Lyngby
Att: Claus Jørgensen e-mail: cmj(at)teknikbureauet.dk
der også gerne besvarer spørgsmål på telefon 4018 4050 eller 4444 0225.
Vi interviewer kandidater løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning.
|