Salgsingeniør til Nordisk Staal i Frederiksværk
Har du passion for teknik og salg og trives du i et travlt produktionsmiljø, hvor olie på fingrene er en reel risiko?
Har du lyst til at være den bærende kraft i deres tilbudsgivning og bruge dit netværk, vise vejen og drive kontakten til og med deres kunder?
Så er du med stor sandsynlighed den kollega, vi er på udkig efter til Nordisk Staal.
Nordisk Staal A/S er en ordreproducerende stålvirksomhed med mere end 90 år i branchen. De fremstiller avancerede stålkonstruktioner til anlæg- og byggeindustrien i ind- og udland.
Du vil som salgsingeniør få en vigtig rolle som bindeled mellem salg og produktion. Samtidig bliver du en vigtig sparringspartner for vores kunder. Du vil referere til firmaets produktionsdirektør.
Nordisk Staals kunder er både mindre, mellemstore og store virksomheder i Danmark og Europa. Med base i Frederiksværk, tæt på havnen, er det muligt at fremstille meget store konstruktioner i deres 6.000 m2 store produktionshaller. De kombinerer håndværk og ingeniørkunst for at løse problemer og designe løsninger for og med deres kunder.
En virksomhed i vækst
Deres søsterselskab Nordic Metals har netop igangsat produktionen af metalpulver til additive manufacturing (3D print) samt ekstraordinært slidstærkt fremstillet stål til det globale marked. Produktionen foregår på verdens eneste sprayforming anlæg som Nordisk Staal selv har designet, og bygget i egne lokaler.
Der er derfor grundlag for at etablere yderligere produktionsanlæg globalt.
Det vil være din opgave at betjene såvel eksisterende som nye kunder og selvstændigt planlægge og udføre det opsøgende salg, hvor en vigtig del af salgsprocessen består i at formidle viden om Nordisk Staals kernekompetencer.
Dine primære opgaver:
- Kundekontakt med ansvar for salg af tekniske produktudviklings-ydelser
- Den kompetente tekniske dialog med kunden, som sikrer en forståelse af kundens behov.
- Beregne og byde ind på tilbudte opgaver, samt byde ind på udbudsopgaver
- Udvikling af vores salgs pipeline i alle faser
- Aktiv rolle i virksomhedens kvalitetsarbejde i forbindelse med vedligeholdelse af deres certificeringer (bl.a. ISO 9001 og 14001)
Faglige kvalifikationer
- Du er uddannet maskiningeniør, maskinmester eller lign.
- Vi forestiller os at du har erfaring fra en lignende salgsrolle, der har gjort dig i stand til at tage en kvalificeret teknisk dialog med kunderne
- Du er vant til at sætte rammerne for dine projekter med kunden og indgå projektaftaler
- Du har erfaring indenfor beregningsarbejde
- Du har et godt netværk, specielt indenfor produktions-/ fremstillingsindustrien
- Du er flydende på dansk og engelsk i skrift og tale
Personlig profil
- Kommercielt mind-set og teknisk flair og interesse
- Nysgerrig og spørgelysten i forhold til at forstå kundernes behov og ønsker
- Struktureret, analytisk og proaktiv i dit arbejde
- Arbejder selvstændigt og sætter en ære i at bidrage til holdspillet
- Sætter pris på gensidig ærlighed, tillid og ordentlighed
Nordisk Staal – et firma med stolte traditioner
Nordisk Staal A/S er et gammelt familiefirma, der blev etableret i 1932.
Selskabet har en tradition for at udføre alle former for stålkonstruktioner fra broer til enheder, der bygges ind i fx smelteovne.
I forbindelse med Det Danske Stålvalseværks konkurs i sommeren 2002 gik Nordisk Staal konkurs den 31. marts 2003.
Nordisk Staal blev videreført af 3 medarbejdere, der stiftede selskabet Nordisk Staal A/S den 1. april 2003 og startede op med 20 medarbejdere. I dag er Nordisk Staal vokset til 45 medarbejdere og de er stadig i vækst.
Nordisk Staal A/S ejes i dag af JPB Holding ApS, Holles Holding ApS samt produktions direktør Jesper Themsen og CEO Jan Sørensen.
Jesper Themsen og Jan Sørensen står for den daglige drift af virksomheden.
Tiltrædelse
Snarest
Lyder det som noget for dig?
Søg stillingen online ved at klikke “HER”, hvor du kan uploade din ansøgning og dit CV.
Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe til HR- & Sales Consultant Birgitte Carlsen på bc@teknikbureauet.dk eller 4144 0925
Vi interviewer løbende til stillingen, så tøv ikke med at sende din ansøgning.
Erfaring | +3 år |
---|---|
IT/CAD | |
Beliggenhed | Frederiksværk |
Tiltrædelse | Snarest |
Ansættelsesform | Fuldtid |
Kontaktperson | Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe til HR- & Sales Consultant Birgitte Carlsen på bc@teknikbureauet.dk eller 4144 0925 |